Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Børnefællesskaber er i fokus i Troldehuset

Pædagogisk praksis med udgangspunkt i børnene

Vi arbejder blandt andet inkluderende i Troldehuset og har som mål, at alle børn har mulighed for at indgå i udviklende børnefællesskaber. Vi arbejder anerkendende og har det udgangspunkt, at alle børn har ressourcer og kompetencer. Derfor skælder vi ikke ud, men guider og anerkender børnene i svære situationer, så børnene får en oplevelse af at blive set, hørt, forstået samt opøver muligheden for at kunne klare hverdagens udfordringer ved egen kraft.

Vi lader os inspirere af Reggio Emilia-filosofiens tanker om at børn er kompetente og har en naturlig nysgerrighed og skabertrang, hvor de lærer bedst og mest meningsfuldt, når de er i flow. Derfor tager vi nogle af filosofiens grundprincipper med i vores overvejelser omkring tilrettelæggelsen af det pædagogiske læringsmiljø.