De centrale elementer er

• §  Børnesyn. Det at være barn har værdi i sig selv.
• §  Dannelse og børneperspektiv. Børn på fx 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.
• §  Leg. Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.
• §  Læring. Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.
• §  Børnefællesskaber. Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.
• §  Pædagogisk læringsmiljø. Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.
• §  Forældresamarbejde. Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.
• §  Børn i udsatte positioner. Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter.
• §  Sammenhæng til børnehaveklassen. Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.”

”Loven fastsætter, at alle elementer i det fælles pædagogiske grundlag skal være udgangspunkt for arbejdet med den pædagogiske læreplan og dermed det pædagogiske arbejde med børns læring i dagtilbud.”

Børnesyn, Dannelse og børneperspektiv, Leg, Læring og Børnefællesskaber

§  Børnesyn 

Vi ser MED børnene. Vi tager børnene alvorligt og vi går på opdagelse i børnenes tanker, følelser og handlinger for at forstå dem så godt som muligt. Børnene møder omsorgsfulde og nærværende voksne, der tilpasser forventningsbehov efter det enkelte barns udviklingsniveau.

§  Dannelse og børneperspektiv

Opdragelse er en stor del af vores pædagogiske opgave. Vi har børnene i mange timer hver dag og vi mener at det er en stor og vigtig opgave at klæde børnene på, til at indgå hensigtsmæssigt i så mange sociale og kulturelle sammenhænge som muligt. Vi arbejder differentieret ud fra hvert enkelt barns zone for nærmeste udvikling, for at skabe mening og betydning i alle aspekter af børnenes hverdag. Vi har fokus på at alle børn har mulighed for at inddrage deres eget perspektiv og klæder dem samtidig på til at indgå i demokratiske beslutning, hvor udfaldet ikke altid går som det enkelte barn ønskede. Strukturen i huset er fleksibel, hvilket betyder at miljøet tilpasses det vi ser børnene, kalder på, ud fra deres initiativer. 

Troldehuset er barnets sekundære socialisering, derfor danner vi bro mellem hjemmet og institution. Det er blandt andet derfor, at vi vægter forældresamarbejdet højt, så barnet oplever sammenhæng i sit liv. Vi bruger ”barnets bog”, som børnene kan bruge til at vise ”hvor kommer jeg fra”.

§  Leg

Børns selvorganiserede leg og legekultur er en gennemgående og højt prioriteret del af hverdagen i Troldehuset. Børnene leger det meste af dagen, og vi tror på, at det er igennem legen børn udvikler sig. Vi ser vores rolle, som værende understøttende, iagttagende, konfliktløsende og udviklende – altid på børnenes præmisser. Det vil sige, at når vi for eksempel ændrer et rums indretning, er det på baggrund af observationer og samtaler med børnene. Vi går på opdagelse med børnene og har fokus på at variere vores rolle mellem at gå foran, ved siden af og foran børnene. Det vil sige, at vi både hjælper børnene til at udvikle lege og selv lader dem opfinde og ideudvikle.  Legen skaber grundlag for udvikling af sociale kompetencer og bidrager til kreativitet og fantasi. Det er vigtigt, at både de voksne og læringsmiljøet er inspirerende for børnene.

Vi forsøger at skabe sammenhæng mellem de forskellige skift og opbrud, som børnene vil opleve igennem dagen i Troldehuset. Vi prioriterer at klæde børnene på til selv at kunne navigere i hverdagen, blandt andet ved hjælp af piktogrammer og ”dagens vinker- og lukker”.

§  Læring

For os går leg og læring hånd-i-hånd. Børn lærer bedst, hvis leg indgår. Når et barn har lært noget nyt, vil vi kunne se det fordi barnet handler på nye måder i forhold til tidligere, og vi tilstræber at vores læringsmiljø skaber mulighed for læring for alle børn – hele dagen. Vi tror på, at al læring sker gennem gode relationer, både barn-voksen, barn-barn og voksen-voksen.

Børn lærer med kroppen og det er langt nemmere for dem at genkalde end genkende rytmer og strukturer.

Vi har blik for skabe flow i de vokseninitierede planlagte aktiviteter og sammensætter børnegrupperne efter udviklingsniveau- og potentiale. Vi prioriterer at danne små grupper med børn i de planlagte pædagogiske aktiviteter, da vi ved at børn lærer mest i mindre grupper.

Det pædagogiske læringsmiljø er til stede hele dagen. Det er vigtigt for os, at børnene har mulighed for at lære, udvikles og dannes i forbindelse med deres egne lege, vokseninitierede lege, spontane aktiviteter og daglige rutiner (bleskift, oprydning, spisesituationer)

I rutinesituationer organiserer vi os sådan, at der er fokus på børnenes deltagelsesmuligheder. Vi vægter højt at børnene hjælper hinanden og at de er aktive i de forskellige rutiner, som hverdagen indeholder, uden at de voksne blander sig. Fx at række mælken til en kammerat eller hjælpe med at få flyverdragten ud over skoene. Vi ser, at det skaber glæde hos børnene at være betydningsfulde for hinanden.

Strukturen fleksibilitet gør, at det enkelte barns behov kan tilgodeses. Fx har vi indført mulighed for ”pause” for de børn, som har brug for det, efter frokosten.

§  Børnefællesskaber

Alle børn har ret til at indgå i inkluderende og udviklende fællesskaber. Langt de fleste børn har en naturlig lyst til og mod på at opsøge, fastholde og udvikle venskaber, og vi ser os selv, som det fundament børnene står på, når de leger sammen i Troldehuset. Vi har særligt fokus på vores rolle som understøttende og udviklende relationsformidlere, hvilket for eksempel kommer til udtryk når vi prioriterer leg på børnenes præmisser. 

Alle børn skal være en betydningsfuld del af børnefællesskabet og de skal ikke opleve at blive trukket ud af det almene fællesskab i Troldehuset, derfor er læringsmiljøerne planlagt og tilrettelagt, så børn i udsatte positioner tilgodeses. 

Det pædagogiske læringsmiljø tilrettelægges så børnenes perspektiv og deltagelse inddrages, på lide fod med børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og de forskellige forudsætninger børnene har med sig. Derfor har vi altid øje for børnegruppens sammensætning, da behovene forandres i takt med at børnene skifter gruppe eller stopper i Troldehuset.

Hvordan kommer de fem centrale elementer fra det fælles pædagogiske grundlag til udtryk hos os og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene? 

Trygge og tætte relationer er kernen i vores pædagogiske arbejde. Når børn er trygge, kan de lære og udvikle sig; de har bedre mulighed for at opleve mestringsevne og at have værdi i at være sig selv og en del af et større fællesskab.

Vi tror på at nærvær, anerkendelse, rummelighed og tydelighed er basis for at få skabt de gode relationer, som vi bygger vores faglige fundament op omkring.

Forældresamarbejdet har en afgørende betydning for os, da vi tror på, at trygge forældre giver trygge børn, som kan mærke at Troldehuset er et godt og trygt sted at være for alle.

Pædagogisk læringsmiljø 

Hvordan skaber vi hele dagen et pædagogisk læringsmiljø, der giver alle børn mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes?

Vores læringsmiljø er det bærende element i vores hverdag og vi er bevidste om, at det er tilstede hele dagen. Vi ser på læringsmiljøet i tre dele: planlagte pædagogiske aktiviteter, rutinesituationer og børneinitieret leg. Børn har mulighed for at udvikle sig og lære hele dagen i Troldehuset, både ved påklædning i garderoben og når vi hjælper hinanden ved at rydde op. Det pædagogiske læringsmiljø er altid tilrettelagt med et hensyn til barnets perspektiv og fællesskabet, samt børnegruppens sammensætning.

Vores måltider fylder relativt meget af dagen, og det er fordi vi ser en stor værdi for børnene i de rutiner der ligger omkring måltiderne. Når børn hjælper til med at dække bord og rydde op, får de en fornemmelse af, at være værdifuld for fællesskabet (jeg har gjort det muligt for mine kammerater at spise frokost) og når vi har faste rammer omkring selve måltidet, at vi giver os tid og er rollemodeller for en kultur, hvor måltidet er hyggeligt og betydningsfuldt, så fremmer vi børns sundhed (de får spist mad så de har energi til at lege) og vi er med til at danne børnene udi en kultur omkring måltider som er højt vægtet i vores land (vi hygger os når vi spiser, det er en rar måde at være sammen på).

Når vi planlægger aktiviteter, gør vi det på baggrund af et ønske om at udvikle noget bestemt hos børnene, eller sagt på en anden måde, give børnene mulighed for læring i en bestemt kontekst. Det kan være et naturprojekt, hvor vi gerne vil bringe børnene tættere på naturen (f.eks. en temauge om dyr i skoven), som udspringer af nogle børns interesse for myrer eller biller de har fundet på legepladsen.

Børns leg fylder mest i vores hverdag og vi skaber og udvikler fysiske og mentale læringsmiljøer på baggrund af børnenes stemmer. Vi hører og ser hvad de efterspørger og prøver at imødekomme deres ønsker og behov, med et fokus på balancen mellem, at der skal være noget der ikke altid ændrer sig, altså det statiske og det der kan ændres sig, altså det dynamiske.

Forældresamarbejde 

Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring?

Vi anser forældrene for at barnets største ressource og i hele barnets institutionstid, bestræber vi os på at have et tæt og tillidsbaseret samarbejde med forældrene omkring barnet. Vi holder løbende planlagte samtaler og gør i hverdagen meget ud af at sikre os, at vi har en god relation til alle forældre. Vores tilgang til samarbejdet med forældrene er differentieret, og altid kærligt og åbent.

Når vi modtager nye familier i Troldehuset, holder vi et opstartsmøde inden barnet starter. Forældrene modtager en invitation og en kopi at den samtaleskabelon vi bruger i opstartssamtalen.

Vi holder en opfølgningssamtale cirka 3 måneder efter barnets opstart, hvor vi tager forældrene med hele vejen rundt om barnets lærings, trivsel og udviklingspotentialer. Vi sætter sammen med forældrene, spot på barnets ressourcer og udviklingspunkter og vi følger løbende op i løbet af barnets institutionsliv; både i formelle og uformelle møder. Det er også til 3 måneders samtalen, at vi forventningsafstemmer med forældre om hvad vi kan hjælpe med og hvilket ansvar forældrene har ind i samarbejdet. Til alle samtaler bruger vi materialet ”Alle med”, hvor vi kommer rundt om barnets sproglige udvikling, lege-kompetencer, trivsel, hverdagsaktiviteter, sansning og motorik og den socioemotionelle udvikling.

I hverdagen kan man, som forælder se hvad vi har haft fokus på i løbet af dagen via den dokumentation der er tilgængelig på vores tavler. Dette fordrer både samtalen mellem barn og forældre og samtalen mellem forældre og det pædagogiske personale. Vi har meget fokus på ”mødet” med forældrene, både det første møde her i Troldehuset, når vi siger ”godmorgen” og ”tak for i dag”, og de mere officielle møder, hvor vi samtaler om barnet. Derfor ser vi også en stor værdi i ”garderobe-snakke”, da det ofte er her vi kommer rundt om barnets generelle trivsel og de små historier i hverdagen, som har betydning for barnets læring og udvikling.

Børn i udsatte positioner 

Hvordan skaber vi et pædagogisk læringsmiljø, der tager højde for og involverer børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes?

Børnene kommer med forskellige forudsætninger og vilkår, hvilket vil sige at vi altid har et øget fokus på de børn som af den ene eller anden grund er i risiko for at trække sig fra fællesskabet eller blive lukket ude af fællesskabet. Mestringsevne, deltagelsesmuligheder og selvdannelse er noget at det vi kan fremme hos børnene, når vi anvender piktogrammer der gør, særligt rutinesituationerne, tydelige for børnene. Alle børn har mulighed for at navigere i egen hverdag, med den understøttende kommunikation der ligger i piktogrammerne, og for de børn, der kan have særligt behov for hjælp til at overskue sin hverdag, er det hjælpsomt med en specifik oversigt, måske blot i en periode.

Når vi arbejder differentieret, betyder det også, at selvom vi som udgangspunkt arbejder aldersopdelt, så er det kun så længe det giver mening. Vi har mulighed for, I samarbejde med forældrene, at skabe de rammer omkring barnet, der giver størst udbytte for barnet, set i en relationel kontekst. F.eks. kan vi flytte barnet fra en årgangsgruppe til en anden, hvis det betyder at barnet har større deltagelsesmuligheder, relationelt og/eller kognitivt.

For de børn der har særligt behov for at blive ”boostet” i en periode, for eksempel sprogligt, laver vi grupper som retter sig særligt mod det specifikke behov. Det kan også være at et barn har brug for et frirum i en svær periode, og her kan vi fx invitere barnet til at deltage i praktiske opgaver, som at hjælpe med at gøre rullebord klar.

Vi arbejder meget struktureret i dagligdagen og de fleste dage ligner hinanden, overordnet set. Vi ved at det er godt for alle børn at føle sig trygge og at have overblik over egen hverdag, for at kunne søge ud til ”det ukendte” og blive udfordret – at lære nyt og udvikle sig. Det har vi særligt fokus på i de enkelte børnegrupper og også her, anser vi de tætte og trygge relationer for at være den sikre base vi giver børnene at arbejde ud fra.

Børnene vil altid blive udfordret inden for deres egen zone for nærmeste udvikling. Det gør vi ved at gå forrest ved de børn, som har svært ved at fordybe sig og holde fokus. Vi støtter og guider, og vil altid forsøge at skabe en fornemmelse af flow for barnet.

Sammenhæng til børnehaveklassen

Hvordan tilrettelægger vi vores pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn, så det skaber sammenhæng til børnehaveklassen? (Dette spørgsmål gælder kun dagtilbud med børn i den relevante aldersgruppe.)

Samarbejdet med de nærliggende skoler er vores største force i denne sammenhæng. Vi har på dagtilbudsniveau flere møder med Vejgaard Østre skole og Filstedvejen skole om netop den gode overgang fra dagtilbud til skole.

Et år før og et år efter skolestart, har vi særligt fokus på den gode overgang. Dette både på gruppe- og individniveau. Vi arbejder særligt med overgangsmarkører, som vi sammen med skolerne har aftalt, dette være sig for eksempel bestemte sange og lege, bøger og bogstaver fra materialet Hop Ombord, som 0.klasserne arbejder med.

Håndholdt overgang er noget vi i samarbejde med forældre og skole særligt tilrettelægger for det enkelte barn med behov for en kendt voksen fra dagtilbuddet, der kan gå med i skole/DUS, samt en større genkendelighed i forhold til den specifikke børnehaveklasseleder/pædagog fra skolen, der kommer på besøg til børnene i Troldehuset.

Inddragelse af lokalsamfundet 

Lejbjergcentret, Fredericiagadecentret og andre nærliggende aktivitetstilbud for ældre, får hvert år besøg af mellem- og ældstegruppen fra børnehaven, der i forbindelse med vores traditioner omkring jul og fastelavn, bringer Lucia-optog og udklædte børn til tøndeslagning ud til lokalsamfundet.

Børnene får en oplevelse af at have noget tilfælles med mennesker, de ikke ellers stifter bekendtskab med (ældre) og de får lov at bidrage med livsglæde og et farverigt input til mennesker, der har glæde af børnenes umiddelbare positive tilgang til den verden vi sammen lever i.

Politi, beredskabscentret, falkonerer, sundhedsfaglige og andre kompetencer vi har i netværket omkring børnegruppen, kan bidrage som en del af større eller mindre projektarbejder.

Førskolegruppen kommer i vinterhalvåret på skift i små grupper ud at skøjte i Gigantium, hvor vi holder afslutning med forældrene, som medbringer lidt mad sidste gang.

Derudover besøger vi blandet andet biblioteket, Fristedets farm og lignende tilbud i Vejgaard-området.

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

Hvordan integrerer vi det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske læringsmiljø for børn?

Reggio Emilia filosofiens tilgang til børnemiljøer, med rummet som den 3. pædagog lader vi os inspirere af, når vi ser på vores læringsmiljøer. Vi ser på vores fysiske, psykiske og æstetiske rammer gennem ”børnebriller” og vi reflekterer og evaluerer sammen over vores indretning samt vores rolle i læringsmiljøerne som pædagogisk personale.

At læringsmiljøerne skal være indbydende for børn, at børn skal kunne gennemskue hvad rummene inviterer til og i hvilken grad vi som personale, kan løfte og understøtte den læring der sker i miljøerne, er noget vi arbejder med hver gang vi ser på et rum; giver rummet mulighed for det børnene har behov for/kalder på og hvad gør vi for at give børnene størst muligt læringsudbytte af det aktuelle rum/miljø.

Vi er opmærksomme på at indrette det pædagogiske læringsmiljø i forskellige zoner rundt omkring i huset, så det fremgår tydeligt for børnene: ”hvad kan jeg lave/lære/lege her?”

Vi indretter rummene, så de indbyder til sproglig udvikling, ved fx at hænge rim og remser i børnehøjde på væggene. Børnene får stimuleret deres følelsesmæssige tilknytning ved fx bleskift eller ”dagens medarbejder”. Her har vi oftest børnene en-til-en og derfor mulighed for dybdegående samtaler, nær øjenkontakt og spejling.

Vi har fokus på kvaliteten i det pædagogiske læringsmiljø i opbrudstiden. Fx om eftermiddagen er det vigtigt, at børnene fortsat har mulighed for at lære og udvikle sig. Det praktiske arbejde må ikke tage fokus væk fra børnene.

Omgivelserne skal for børnene fremme deres lyst til at udfolde sig fysisk, fordybe sig i stille aktiviteter osv. Vi har fokus på et stimulerende inde-miljø hvor støvniveau, lysforhold og indeklima sikrer at børnene har bedst mulighed for udvikling og læring. Vi har i 2020 fået ny belysning i hele huset med mulighed for at regulerer lyset alt efter tid på dagen og aktivitet. Derudover har vi fokus på hygiejnen, for fx at mindske sygdom, ved at vaske hænder når børn og forældre kommer i Troldehuset, når vi skal spise og efter toiletbesøg. Vi har lavet sko-frie zoner, hvor forældrene primært tager skoene af i vinterhalvåret.

Det psykiske børnemiljø er kendetegnene ved en gensidig respekt både i relationen voksen-barn og barn-barn. Det er vigtigt for os, at vi alle respektere hinanden og tolererer og anerkendende hinandens forskelligheder og perspektiver. Vi anvender blandt andet ”Fri for mobberi”, hvor børnene lærer hvad det vil sige at være en god ven, samt drage omsorg for hinanden. Vi hjælper børnene til at kunne aflæse hinanden, ved at gøre dem opmærksom på forskellige ansigtsudtryk og de voksne er bevidste om kropssprog og mimik.

Det æstetiske børnemiljø skal sikre en inspirerende og stimulerende indretning. Vi er opmærksomme på at inddrage børnenes perspektiver og give dem medbestemmelse i forhold til nye tiltag og indretningen af rummene. Vi observerer børnenes initiativer og tilpasser derfra det børnene kalder på

De seks læreplanstemaer 

Alsidig personlig udvikling 

”Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 36-37.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

2.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

 Social udvikling 

”Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.

Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktivi­teter, ting, legetøj m.m.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 38-39.

Kommunikation og sprog 

”Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.

Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 40-41.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

2.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

2.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Kultur, æstetik og fællesskab 

”Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.

Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 46-47.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

2.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople­velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.